menu

4K Pizza

Heston's pizza recipe

Beginner

Ingredienser

Surdej

  • 150 g tipo 00 mel
  • 1 tsk. maltekstrakt
  • 3,5 g tørgær (halv pose)
  • 1 tsk. salt

Færdiggørelse af dejen

  • 350 g tipo 00 mel
  • 1 tsk. maltekstrakt
  • 7 g tørgær (1 pose)
  • 1 tsk. salt

1x Enzo pizza

  • Dej
  • 2 spsk. passata (tomatpuré)
  • 1/3 buffalo mozzarella-kugle, drænet natten over
  • 4 tsk. ricotta
  • Parmesan, fint revet
  • 3 blommetomater, halverede
  • Olivenolie
  • Flagesalt

1x pizza Margherita

  • 2 spsk. tomatsauce
  • 1 buffalo mozzarella-kugle, drænet natten over
  • Olivenolie
  • Parmesan, fint revet

Opskrift

Surdej

Bland maltekstrakt med 85 ml koldt vand i en lille skål. Sørg for at det blandes godt sammen. Kom mel og maltblandingen i en røreskål, og udstyr maskinen med dejkroge. Mix på lav hastighed i 3 minutter. Tildæk skålen med film, og lad blandingen hvile ved rumtemperatur i en time. Tilsæt herefter gær og salt. Mix på medium hastighed i 7 minutter. Hæld derefter dejen over i en ren skål, og tildæk med film. Stil dejen i køleskabet i 12 timer.

Færdiggørelse af dejen

Bland maltekstrakt med 195 ml koldt vand i en lille skål. Sørg for at det blandes godt sammen. Kom mel og maltblandingen i en røreskål, og udstyr maskinen med dejkroge. Mix på lav hastighed i 4 minutter. Tildæk skålen med film, og lad blandingen hvile ved rumtemperatur i en time. Tilsæt herefter gær og salt. Mix på medium hastighed i 4 minutter. Tilsæt surdejen og bland ved medium hastighed i 4 minutter. Hæld dejen ud, og del den i to kugleformede portioner.

Placer dejkuglerne på en bageplade med olieret folie, og lad der være min. 8 cm mellem hver kugle. Tildæk med et stort stykke olieret folie og lad det hæve i 2 timer på et varmt sted. Dejen fordobles i størrelsen og skal se fugtig, lys og luftig ud. Sæt til side indtil, den skal bruges.

Grillning

Når du er klar til tilberedning, fyldes 1 kg trækul på 4K, og grillen forvarmes. Tryk på tændingsknappen, lad låget stå åbent de første 10 minutter for at hjælpe med tændingen. Efter 10 minutter skal du lukke låget, og åbne både top- og bundventiler helt. Forvarm til 280-300 °C.

Når den indstillede temperatur er nået, spredes de antændte kul hen over bunden, og der påfyldes kul, så hele bunden er dækket af et lag kul. Brug den medleverede kultang og ovnhandsker til dette formål. Placer støbejernsristen med den rustfri stålrist ovenover. Læg pizzastenen ovenpå. Placer temperaturmåleren på P1 og lad den hvile på pizzastenen for at måle pizzastenens overfladetemperatur.

Luk låget og vent på, at pizzastenen når en temperatur på 320-350 °C. Kontroller temperaturen ved at trykke på temperaturikonet på 4K.

Når dejen er færdighævet, drysses mel på en ren bordplade. Træk dejen ud, brug dine håndflader, i stedet for at bruge en kagerulle. Dette giver en luftig skorpe. Fortsæt til bunden har en jævn, passende tykkelse. Drys lidt semolina på en pizzaspade, det gør det nemmere at få bunden af pladen.

Smør 2 spsk. passata på bunden i en cirkulær bevægelse, og spred fyldet jævnt ovenpå. Når pizzastenen er forvarmet til 320-350 °C, skubbes pizzaen på pizzastenen, og låget lukkes. Kontroller efter 3 minutter, om pizzaen er klar. Luk låget og grill lidt længere, hvis nødvendigt. Skorpen skal være let hævet og passata-saucen boblende.