menu

Beef wellington

Beef wellington

Advanced

4 portioner

Ingredienser

Champignon duxelles

  • 500 g knapsvampe
  • 50 g usaltet smør
  • 80 g løg, pillet og finhakket
  • 6 g hvidløg, pillet og finhakket
  • Citron
  • Salt og friskkværnet sort peber

Urtepandekager

  • 50 g babyspinat
  • 5 g estragon
  • 5 g kørvel
  • 5 g persille
  • 12 g usaltet smør
  • 75 g sødmælk
  • 2 store æg
  • 100 g hvedemel
  • Salt og friskkværnet sort peber
  • Olie

Færdiggørelse og tilberedning

  • 500 g oksefilet
  • Olie
  • Salt og friskkværnet sort peber
  • 200 g champignon duxelle
  • 5 urtepandekager
  • 1 butterdejsark
  • 1 æg og en anelse mælk sammenpisket)

Opskrift

Champignon duxelles
Skyl champignonerne og tør dem, hak dem herefter i en foodprocessor. Smelt smør i en gryde over moderat varme, og brun løg og hvidløg indtil, de er bløde men ikke karamelliserede. Tilsæt svampe og tilbered til alt væsken fra svampene er kogt ud. Øg temperaturen hen mod slutningen. Tag gryden af varmen, og krydr med citronsaft, salt og friskkværnet sort peber. Sæt til siden for at afkøle.

Urtepandekager
Skyl spinat og urter, og dræn væsken med hjælp fra en salatslynge. Smelt smør over lav varme og tilsæt urterne. Tilbered i 3-4 minutter indtil, de er færdigtilberedte. Tag dem af varmen og kom dem i en foodprocessor sammen med mælk. Blend til blandingen er jævn og blød. Tilsæt æg, derefter sigtet mel og blend til en blød dej. Krydr med salt og friskkværnet sort peber. Kom lidt olie på en 20 cm pande, opvarm dem, og kom dej på panden. Fordel dejen, så den dækker hele bunden. Vend efter 45-60 sekunder og steg videre i 45-60 sekunder. Tag pandekagen af, når den er færdig. Gentag processen, der bliver 5 stk.

Færdiggørelse og tilberedning
Smør lidt olie på oksefileten og krydr med salt. Brun kødet på grillen på en grillplade. Umiddelbart efter bruning sættes kødet på køl i 5 minutter. Dette forhindrer, at kødet videretilberedes. Tag kødet ud af køleskabet og fordel champignon duxellen omkring. Læg fileten oven på to pandekager, der lapper ind over hinanden. Brug de resterende pandekager til at forsegle oksefileten. Rul butterdejen ud, og placer kød og pandekager i midten. Rul butterdejen tæt, skær overskydende dej væk, og luk kanterne helt. Pensl med æg og mælk og drys med bjergsalt. Sættes i køleskabet i en time.

Opvarm pizzastenen på din Force eller Furnace-grill i 30 minutter ved at lægge pizzastenen på grillen, lukke låget og nå en temperatur på 180 °C. Når temperaturen er nået, placeres kødet på midten af pizzastenen ovenpå et stykke bagepapir. Luk låget, og grill i 25 minutter. Når din Beef Wellington får en fin gylden farve, skal den ca. have 10 minutter mere på grillen. Kødets kernetemperatur skal være på 56 °C for at være medium.