Bananasplit
Bananasplit
Udskriv opskriftIngredienser
Karamelganache
- 70 g sukker
- 300 g mælkechokolade (33 %)
- 200 g flødeskum
- Knivspids salt
Karamelliseret bacon
- 200 g sukker
- 1 tsk salt
- 80 g ahornsirup
- 60 g røget stribet baconn
Grillet banana foster
- Vegetabilsk olie
- 4 bananer, skrællet og skåret i kvarte i længderetningen
- 60 g saltet smør
- 125 g farin
- 60 g Cointreau
- 90 g mørk rom
Chantillycreme
- 300 g fløde
- 25 g flormelis
- 1 tsk. vanilla paste
Anretning
- Grillet banana foster
- Vaniljeis
- Karamelganache
- Chantillycreme
- Karamelliseret bacon
- Karamelliserede popcorn til pynt
Opskrift
Karamelganache
Opvarm sukkeret i en gryde over lav-moderat varme og rør indtil, det er smeltet til en gylden karamel. I mellemtiden hakkes chokoladen. Sæt til siden. Når karamellen er klar, hældes en tredjedel af fløden forsigtigt i. Sørg for at røre kontinuerligt, indtil blandingen begynder at koge. Øg temperaturen, og tilsæt langsomt den resterende fløde, kog indtil karamellen opløses. Krydr karamelblandingen med salt, og tilsæt den til den knuste chokolade. Rør indtil, chokoladen er helt smeltet og inkorporeret. Lad afkøle lidt, og hæld blandingen i en sprøjtepose. Lad blandingen stå ved rumtemperatur, til den skal bruges.
Karamelliseret bacon
Start med at lave en sirup. Kom sukker, salt og ahornsirup i en gryde sammen med 130 g vand. Varm op over moderat varme, og lad temperaturen nå 110 °C. Tag gryden af varmen, og placer den i en skål med is nedenunder for hurtig afkøling. Sæt til siden.
Opvarm grillen ved høj varme, juster herefter til lav-medium varme og læg baconskriverne på. Tilbered dem langsomt og smør jævnligt med siruppen. Vend hver 30. sekund. Baconskiverne skal være sprøde og karamelliserede, uden at virke brændt. Efter tilberedning tages de af grillen, og lægges på en tør overflade til afkøling. Når de er afkølede, skæres det karamelliserede bacon i tynde strimler (ca. 3 mm). Sæt til siden til det skal bruges.
Grillet banana foster
Opvarm Furnace – teppanyaki-pladen på høj varme, og støbejernsgrillristen på medium varme. Kom lidt olie på teppanyaki-pladen og brun bananerne på den flade side, indtil de er gyldne. Pas på ikke at overtilberede dem, da de så vil falde fra hinanden. Tag dem af grillen, og læg dem på et fad. I mellemtiden opvarmes en gryde på støbejernsgrillristen tilsat smør og sukker, lad det smelte. Tilsæt cointreau samt 60 g rom, og rør indtil, alkoholen er fordampet. Så snart karamellen er blød og glat, tages gryden af varmen. Kom bananerne i gryden. Lad blandingen køle af, og rør den resterende rom i blandingen.
Chantillycreme
Rør fløde, flormelis og vanilla paste til en blødt, fast konsistens. Kom det i en sprøjtepose og sæt det på køl indtil, det skal bruges.
Anretning
Læg bananerne nederst på tallerkenen (2 stykker pr. anretning). Læg vaniljeis mellem de to stykker banan (en scoop pr. anretning) og hæld karamelganache over. Afslut med Chantillycreme og pynt med karamelliseret bacon og karamelliserede popcorn.